søndag den 28. februar 2010

5016 masker;-)

Så er jeg kommet igennem de mange masker. Hvad gør man ikke for
de kære børn ;-) Jeg vidste godt, at denne IKKE ville blive godkendt
af ældste, MEN endnu engang er det skide godt, at der er en yngre
søn. Han har taget denne Iphone sok i brug. Det blå garn er fra Rasmilla.
Der er købt flere farver nu ;-) Ældste vil gerne ha´ en sok i ribs/turkis.
Vildt ;-) Han ved ikke helt, hvordan farverne skal vende, MEN så kan
mor bare lave en af hver. Ja, jeg er tosset.
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til tidligere indlæg.

torsdag den 18. februar 2010

En lille pose slik;-)

Jeg har lige modtaget en "lille" pose slik. Nærmere betegnet 2 kg
Twist. Der er lige lagt en trådløs telefon ved siden af, så man måske
kan fornemme størrelsesforholdet. Lørdagsslikket er i hus.

fredag den 12. februar 2010

Strømpepinde 1 mm;-)

Se lige her. Nu er jeg da vist blevet tosset. Eller også er min søn;-) Han
har lokket mig til dette. Mine Iphone sokker er ikke gode nok til ham.
Næh nej han er for fin en mand til at kunne bruge dem, man må
sandelig IKKE kunne se igennem Iphone sokken. Altså var jeg nødt til
at finde nogle meget tynde pinde frem. Så er det godt, at drengenes
tipoldemor har strikket kunststrikning. Og det er godt, at mormor har
gemt pindene. Jeg har fundet flere forskellige størrelser. Disse pinde er
størrelse 1 mm. De er lidt rustne, men det går nok;-) Her er de
sammen med størrelse 3 mm, bare så du kan se forskellen.