mandag den 28. september 2009

Pinde 15 mm;-)

Puha, jeg er altså ikke vild med at strikke på kosteskafte. Jeg er heller
ikke vild med at strikke af reb;-) Det er godt, at det "kun" er en vest.
Opskriften er på tysk, så det er virkelig en opgave. Opslagningskanten
er speciel i forhold til det, som jeg plejer. Så det var da spændende og
lære noget nyt.

Gaven til kvinden som har alt;-)

Ja, her er mit forslag til gaven til kvinden som har alt. Eller måske
en julegave til mor;-) Prisen er KUN 65 kr pr. par + porto.

Disse par er lavet i Alpaca og kidmohair, som de andre par, jeg
tidligere har lavet. De er klar til at putte i et brev, måske til dig??

torsdag den 24. september 2009

Strikket værtindegave;-)

Her kan du bestille hjemmestrikkede pulsvarmere. Perfekt til dig
selv eller som værtindegave. Disse er lavet i brun/beige efter ønske.
Prisen pr. par er KUN 65 kr. + porto. Husk at angive din mailadresse
hvis du skriver en kommentar eller skriv direkte til mig på min
mailadresse. Den står i højre side.

søndag den 20. september 2009

Broderier til salg;-)

Så er der igen "overskuds" broderier til salg. Du kan få alle disse
små broderier for KUN 50 kr. (+porto) Solgt.

lørdag den 19. september 2009

Tvang;-)

Jeg er blevet tvunget til at lave etui til nyt Canon digitalkamera.
Den kan heldigvis bruges til Iphonen bagefter. Det er meningen,
at der skal anskaffes et læderetui til det nye digitalkamera. MEN
sønnike skal til våbenmesse i Vandel. Så dette etui er bedre end
ingenting;-)

Jubii, Annette Danielsen;-)

Se lige hvad min lokale boghandler har skaffet til mig;-) SKØNT.
Jeg har bladret meget i den nye bog OG jeg fortsætter helt sikkert
med at bladre, den er nemlig bare god. Ved siden af bogen ligger
sidste nye par pulsvarmere. Jeg har brugt Øko babyuld color fra
Markno, det er virkelig lækkert det garn og så har jeg brugt
Kid-mohair.

lørdag den 12. september 2009

Endnu en sok til mobiltelefonen;-)

Jeg blev lokket endnu engang, af en snart 10-årig. Han blev nødt til at
ha´ en sok, magen til hans mors. Den skulle bare være 1 cm kortere.
Jeg blev nødt til at kikke tilbage i mine tidligere indlæg, for lige og danne
mig en mening om, hvor lang den var, den som jeg tidligere havde lavet.
Den færdige sok blev sendt afsted i onsdags og reaktionen var en stor,
meget glad figur i SMS-beskeden. Og når man trykker afspil, smiler
den endnu bredere,-)
Det var dejligt, men hans mor skrev, hvad han sagde, da han så mobil-
sokken. Da sagde han nemlig: F..., den passer perfekt. DET er da en
godkendelse, der vil noget;-)

tirsdag den 8. september 2009

Strikkede pulsvarmere til salg;-)

Jeg gider godt strikke håndledsvarmere for andre. Det blev aftalt i tirsdags
og vedkommende ville overføre pengene med det samme.

Jeg fik adresse, fint nok. Jeg skrev i lørdags, at nu var det op til hende,
hvornår hun ville ha´ dem.

Det var en firmamail, så derfor forventede jeg ikke noget før mandag, MEN
ingen reaktion endnu;-( Jeg har sendt mailen igen, den ku´ jo være smuttet
i ingenmandsland. Men hun har nok ferie. Der var en god forklaring, så jeg
tror, det ordner sig. MEN derfor er mit forslag til værtindegave stadig:
Køb et par hjemmestrikkede pulsvarmere hos mig.
Nu kan du købe de sort/grå eller du kan selv vælge farve og jeg strikker
dem, som du ønsker det, altså hvis farven findes i Alpaca og Kid-mohair.
Jeg strikker videre, så der kommer flere til salg i løbet af de næste dage.

fredag den 4. september 2009

Mit tredje ½ mini kongerige;-)

Det er altså svært at se mønstret i sort garn, MEN tro mig;-) Det ER
endnu et ½ mini kongerige, fiks og færdig, der er hæftet ender og så
videre. Lige klar til dronningebesøget på søndag.

Faktaboks
Opskrift: ½ minikongerige
Garn: Merino og babycamel (lækkert virkelig blødt)
Pinde: str. 7
Hot or not: Modtageren var tilfreds;-) Det er det bedste. Og min egen
mening: Blød og lækker, så helt sikkert HOT.