
Jeg gider godt strikke håndledsvarmere for andre. Det blev aftalt i tirsdags
og vedkommende ville overføre pengene med det samme.

Jeg fik adresse, fint nok. Jeg skrev i lørdags, at nu var det op til hende,
hvornår hun ville ha´ dem.

Det var en firmamail, så derfor forventede jeg ikke noget før mandag, MEN
ingen reaktion endnu;-( Jeg har sendt mailen igen, den ku´ jo være smuttet
i ingenmandsland. Men hun har nok ferie. Der var en god forklaring, så jeg
tror, det ordner sig. MEN derfor er mit forslag til værtindegave stadig:
Køb et par hjemmestrikkede pulsvarmere hos mig.

Nu kan du købe de sort/grå eller du kan selv vælge farve og jeg strikker
dem, som du ønsker det, altså hvis farven findes i Alpaca og Kid-mohair.
Jeg strikker videre, så der kommer flere til salg i løbet af de næste dage.