lørdag den 27. december 2008

Dansk Mohair er taget op;-)

Der var strikket næsten et helt forstykke, men nu er det taget op.
Det var et af de påbegyndte ting, som var i en af sækkene ( se
tidligere indlæg) Dette flotte garn kan bestemt bruges til noget
bedre. Måske et sjal, måske en anden trøje, måske ......
Det optrævlede garn er blevet vundet op på krydsnøgleapparat,
et af mine mange gode julegaver. Mere om julegaverne senere.

onsdag den 24. december 2008

Julehilsen til alle mine læsere;-)

Glædelig jul til alle ønskes med mormors nisser og tak for alle jeres søde
kommentarer. Håber at I alle får nogle skønne julegaver.

tirsdag den 23. december 2008

Delt Baby Cables and Big Ones Too;-)

Jeg var altså ikke helt tilfreds med ærmelængden på min
Baby Cables and Big Ones Too . Derfor er ærmet blevet kappet over;-)
Der er mønster hele vejen, på nær de øverste pinde. Jeg har strikket
14 pinde i. Så skal det "bare" syes sammen igen med maskesting og så
bliver trøjen meget mere anvendelig.

mandag den 22. december 2008

Darth Vader, Pikachu & Hello Kitty;-)

Jeg håber ikke at gavemodtagerne kikker med her. Dette er nemlig en

ekstra lille ting til 3 søde rare børn i familien. Darth Vader er herfra .

Pikachu-opskriften er gratis og den er herfra . Hello Kitty-opskriften

er også gratis her . Det sidste på billedet er en gris efter opskrift hos

Liselotte . Grisen er til mig selv.

lørdag den 20. december 2008

Endnu et par hjemmestrikkede;-)

Ja, så blev et par strømper strikket færdig. De er måske til manden, så det er
også ham, der må sidde model :-) Men du kan også købe mine hjemme-
strikkede strømper for kun 115 kr. (+porto)

søndag den 14. december 2008

Narens sko;-)

Der er blevet færdiggjort endnu et projekt fra en af sækkene;-) Skønt, men
efter min svigerindes mening IKKE skønt nok;-( Hun havde godtnok strikket
20 cm skaft, MEN jeg troede da, at det var noget, hun havde misforstået i
opskriften. Det blev taget op og spidserne strikket uden skaft. Nu siger hun
så, at det var med vilje, det skaft skulle snøres med snørebånd, gerne helt
op til knæet. Beklager, men det vidste jeg ikke. Det stod ihvertfald ikke i
opskriften, som er fra Hjertegarn. Hun har måske set det et eller andet
sted.

tirsdag den 9. december 2008

Poncho i rib;-)

Min svigerinde var begyndt på Poncho i rib af Else Schjellerup i noget
Funny og noget Karen Noe garn, den er nu færdiggjort og afleveret.
Der blev taget undervejs-billeder (for en gang skyld) men de er nu
væk;-( Så I får kun færdig-billedet. Det var godt, at hun havde valgt
at bruge alternativt garn, så kan jeg nemlig lave den i originalgarnet,
hvilket jeg meget bedre kan li´. Der var også næsten færdige nar-
futter i sækkene, de skal laves, så mere om det i næste indlæg,
forhåbentlig;-) Ha´ en go´ håndboldaften.

søndag den 30. november 2008

Er der en køber?;-)

I de to sække garn, som jeg overtog fra min svigerinde, var dette
garn;-( Hvis du kan bruge det til noget, så kom med et bud.
Her er et billede af noget af indholdet i sækkene.


Tilføjelse;-) Garnet hedder Azur og er fra Idena. Det er 80% Bomuld og

20% Acryl, 50 gr = ca. 120 m, 23 masker og 28 pinde er 10 cm. Tak for

påmindelsen Helle . Forglemmelsen skyldes vist "Julestress". Nu er der

nye oplysninger;-) Der er 14 bundter og prisen er 140 kr. (+porto) Solgt.

torsdag den 27. november 2008

Hvad gør jeg?;-)

Hvad gør jeg med denne "pølse"?? Er der én, der vil gi´noget for den

eller kan jeg få det spundet uden at skulle gi´ en jetjager eller en

bondegård for det;-) Det er nemlig ikke lige yndligsfarven, men

heller ikke en hadefarve, trods alt. Det var i min svigerindes strikke-

kurv, den fik jeg lov til at få indholdet af, skønt. Der var to hele sække

projekter, noget begyndt på andet bare indkøbt;-) Spændende. Lige

nu forsøger jeg at strikke Poncho i rib af Else Schjellerup, færdig til

hende. Det var en kærkommen gave, jeg vidste jo ikke, hvad jeg

havde lyst til at strikke. Nu er der så bare en masse mere at vælge

imellem, ti-hi. Tilføjelse: 494 gram. Du betaler portoen og kuverten,

så sender jeg;-) Solgt.

søndag den 23. november 2008

Cloud af Kim Hargreaves;-)

Jeg kan godt finde ud af, at strikke den pæne bort på Cloud, MEN
Karisma Classic fra Garnstudio er vist IKKE det rigtige garn til
denne trøje;-( Hmmm jeg tænker videre. Tusind tak for alle
kommentarerne, det er rigtig hyggeligt at høre jeres meninger.

lørdag den 22. november 2008

Nye strikkede strømper;-)

Så blev der lige et par strikkede strømper til mig selv, dejligt i den
kolde tid. Jeg er ellers i syv sind. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg
kan tænke mig at gå i gang med. I aften vil jeg lave en strikkeprøve
Cloud fra Kim Hargreaves , måske er det noget???????????
Disse hjemmestrikkede strømper er til salg, de kan blive dine for kun
95 kr. (+porto) Det er str. 36.

fredag den 14. november 2008

Halsedissen er færdig;-)

En halsedisse er klar til yngste medlem i familien. Den er lavet i Arwetta
ekstra fin merino. Garnet må slet ikke kradse, for så bliver den helt
sikkert ikke brugt. Den er heldigvis blevet godkendt, phew.
Tak til de, der allerede har meldt sig som faste læsere, det er da skønt
at vide. Også tak til Line . Gitte , jeg kan desværre ikke tage æren for
at finde på Baby Cables and Big Ones Too, den er herfra . Tak for rosen
Nynne . Så tak tak tak, det er dejligt at vide, at der er nogen, der gider
læse med.

onsdag den 12. november 2008

iPhone sok;-)

Så får I lige et billede af yngstes iPhone sok. Der fulgte ikke en original

Apple sok med i handelen. Det gjorde der ellers til hans storebrors.

Men så må mor her træde til, den skal gerne ikke have flere ridser

end den allerede havde i forvejen. Nu har han solgt den;-) Den koster

15 kr., du kan også købe, laves også i andre farver.

tirsdag den 11. november 2008

Strikke/hækle/tunesisk hækling;-)

Så er begge tæpper klar til brug. Det blev en lige hæklet kant i

fastmasker, ikke noget med buer eller andet her, det er jo

drengetæpper;-) I morgen kommer der forhåbentlig billede af

yngstes Iphone sok her på bloggen. Der er tilføjet gadget i

højre side til mine faste læsere, hvis jeg har sådan nogen;-)

mandag den 3. november 2008

Billede af Baby Cables ....med indhold;-)

Så er der billede af Baby Cables and Big Ones Too igen, denne gang
med indhold. Den er forresten strikket i Flora uldgarn.

søndag den 2. november 2008

Baby Cables and Big Ones Too er go´;-)

Ja, så blev min udgave af Baby Cables and Big Ones Too endelig
færdig. Kroppen er strikket to gange. Pyt med det nu, trøjen er
nemlig rigtig go´. Det bliver efterhånden en vane at tage op;-(
Der blev hæftet et bjerg af ender i går aftes, både trøjen og det
ene af tæpperne, pu-ha. Men dejligt, når det er gjort. Der er lige
nu gang i kanterne på de to tæpper fra forrige indlæg. Der er
langt rundt om et slumretæppe.

mandag den 27. oktober 2008

Tunesisk hækling i strimler;-)

Drengenes nu afdøde farmor har engang lavet 4 brune strimler i
tunesisk hækling. De er nu blevet fordelt på to tæpper, et til hvert
af drengene;-) De er syet sammen med retstrikkede strimler, lavet
af mormor. Monteringsarbejdet har jeg fået lov til;-) Jo, jo, vi deles
om opgaverne, ti-hi. På billedet ses det første tæppe. Pu-ha, hvad
gør jeg med kanten??? Min idé er at hækle flere fastmaskerækker
omkring tæppet. Der er mere af det multifarvede garn.

lørdag den 25. oktober 2008

Nu går det fremad med strikketøjet;-)

Så er der endelig billede af min Baby Cables and Big Ones too. Jeg er
snart færdiii OG den bli´r go´. Der mangler KUN ca. et ½ ærme;-)

tirsdag den 14. oktober 2008

Baby Cables and Big Ones Too;-)

ØV ØV ØV, der var engang. Ja, altså dengang hvor min trøje kun
manglede ærmer. MEN nu er der begyndt forfra, den blev simpelt-
hen for bred. Jeg ved skisme ikke, om jeg bliver klogere nogen-
sinde;-) Den kunne nemt ha´ været prøvet på, blot ved at sætte
en ekstra rundpind i skidtet. Men pyt det var også KUN 6 dages
arbejde. Jeg klør på igen, det er efterårsferie, HURRA.

mandag den 6. oktober 2008

Mine seneste bogkøb;-)

Her er lige et billede af mine seneste investeringer i bøger. De er bare
gode allesammen. Jeg har lyst til at begynde på flere ting fra hver
bog. MEN jeg har en aftale med mig selv: INGEN UFOER i mit
hus. Det, jeg begynder på, skal gøres færdigt, inden jeg begynder
på noget nyt, BASTA. Det er blevet overholdt i flere år nu, så det
fortsætter jeg med, ellers får jeg bare stress af mit håndarbejde.

fredag den 3. oktober 2008

Skyggestrik;-)

Jeg vil lige vise mine drenges halstørklæder. De er blevet fundet frem
fra gemmerne. Det er snart tid til at bruge dem igen, ØV ;-) Linux
halstørklædet er strikket i 2006. Passola halstørklædet er strikket
i 2007. Men de bliver helt sikkert anvendt i år igen.



onsdag den 1. oktober 2008

Endelig noget spændende strikketøj;-)

Ja, så er der endelig gang i noget spændende strikketøj;-) Dette er
meget bedre end de kedelige, nødvendige strømper. Det er
Baby cables and big ones too . Jeg strikker den af garn fra lageret,
så det er ren win win situation. Det kører bare derudaf på pind 4,
men så gider jeg heller ikke strikke i tykkere garn, for jeg får
simpelthen ikke brugt trøjen. Jeg er faktisk mest glad for alle
mine Isager trøjer og Falkenberg trøjer, m.v. i den tykkelse garn.

tirsdag den 30. september 2008

Gemalens strømper;-)

Gemalens strømper undervejs og som færdige. Dejligt. Strømpestrikning
er virkelig et nødvendigt kedeligt onde. Men efterår og vinter er under-
vejs og da bruger vi begge hjemmestrikkede strømper, så der er faktisk
begyndt på et par til mig selv, vi må skiftes til at få;-)

søndag den 21. september 2008

Den brune bisse;-)

er færdig. Det var dejligt, den har været lang tid undervejs. Trekanterne
ved halsen drillede, de måtte pilles af OG strikkes om. Men nu er den
klar til brug på arbejde.

Så får I lige et billede af den åbne slipover fra sidste indlæg, ganske som

Frida ønsker det.


Sokkerne er pausestrik, men også nødvendigt strik inden vinter. I

skrivende stund er næste par undervejs, manden skal jo ikke snydes;-)

Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg vil i gang med, som det næste. Der

er vildt mange ting, jeg kan tænke mig OG jeg har også en del garn, så

jeg finder nok det rigtige projekt snart;-)

onsdag den 17. september 2008

Ud af huset med den;-)

Nu blev Japan-fantasi færdig, så kan den komme ud af vores hus. Det
er ikke lige mig med sådan en åben slipover.

mandag den 15. september 2008

IKKE drømme;-)

Nu må jeg ikke drømme mere om Norah Gaughans opskrifter,
de er gemt væk. Ikke drømme mere, ikke drømme mere, ikke
drømme mere, ikke drømme mere, husk det nu, ti-hi. Først
skal denne sag gøres færdig:-)
Det er Japan-fantasi af Karen Noe. Der er håb om færdiggørelse

i denne uge. Næste færdige ting skulle gerne være min nemme

Firkanttrøje .

lørdag den 13. september 2008

Norah Gaughan;-)

Jeg er vild med Norah Gaughans opskrifter. Der er mange flotte, det er
slet ikke til at bestemme sig:-) om det skal være Manon , Anais , Ellis ,
Currer , Eastlake , Calvert , Cubic eller Pakuna . Ja man har vel lov til at
drømme?? Måske ønsket om mere tid er det vigtigste.

Ældste søn har købt en Iphone og nu mener han, at der skal laves en
sok til den;-)

onsdag den 10. september 2008

Nu er der billede;-)

I sidste uge modtog jeg dette skønne garn, spundet af Bente . Det

startede som en julegave i 2007 fra vores yngste søn. Da kunne jeg

ikke bruge det til noget;-(( Nu er det meget brugbart, jeg skal bare

lige finde den rigtige opskrift på et sjal eller et tørklæde, tror jeg;-)

søndag den 31. august 2008

Så er der ærmer;-)

Begge ærmer er færdigstrikkede og der er "kun" det kedelige

monteringsarbejde tilbage. Vi har nydt solen i dag.

I går var vi alle 4 på tur, drengene var i Skærbæk

til Scootertræf. Vi to "gamle" var i Tønder for at besøge tidligere

naboer og i Tyskland for at handle.

søndag den 24. august 2008

Nyt strikkejob;-)

Jeg keder mig ikke;-) Min firkanttrøje er selvfølgelig lidt triviel, men det
går fremad med ærmet. Det nye strikkejob er en "Japaner" fra Karen
Noe til min svigerinde, hun tror, at jeg kan nå at strikke den til fredag,
MEN hun bliver klogere. Der er altså også andre ting, som skal gøres.

søndag den 17. august 2008

Alle 8 er klar;-)

Så er alle 8 firkanter endelig klar til sammensyning. Det skal be-
sluttes, om de skal syes sammen, som jeg har lagt dem her eller
som det er foreslået i opskriften. Ærmerne skal strikkes til, når
jeg får syet firkanterne sammen.

søndag den 10. august 2008

Jeg strikker ret;-)

Det er faktisk ret kedeligt;-(( Nok fordi, det er for nemt. Men modellen
hedder også: Enkelt trøje i firkanter. Det er den ene af mine tre ind-
købte modeller fra Aagaards Tekstil .
Desuden er det blevet til to nye opskrifter fra Kate Gilbert. Jeg blev
fristet, da jeg kikkede på Knithawks side. Det er Wisteria og Camellia
(Det bliver vel sommer igen)

lørdag den 2. august 2008

Prøvestrik;-)

Dette sjal er bare en prøve. Så må jeg se, om det bliver godkendt, når der

kommer besøg fra Hobro. Måske bliver opskriften revideret lidt, ihvert-

fald synes jeg selv at "bindesnipperne" er for dominerende. MEN sjalet

er rundt, ikke trekantet, det var en af betingelserne, som er opfyldt. Det

går ikke helt op i nakken, dette er også et plus;-)

Næste ting på pindene er, Enkelt trøje i firkanter fra Aagaards Tekstil. Mere
om det næste gang vi "mødes".

torsdag den 24. juli 2008

Nr. 2 Pokemon;-)


Så blev nr. 2 til vores Pokemon-familie færdig. Den hedder Jigglypuff. Min
ældste søn på 19 år har et ønske om, at jeg laver alle de første Poke-
mon´er, det er såmænd også BARE 151 stk:-) Det bliver nok ikke lige med
det første, at det går i opfyldelse. Lige nu er jeg i gang med et sjal i tyndt
Kidopale Mohair og Mini Alpakka. Mere om det i morgen eller en anden
dag;-) Sommeren skulle komme igen snart og dermed kalder terrassen.

mandag den 21. juli 2008

Besøg hos Aagaards Tekstil;-)

I tordags gik turen til Bunkermuseum i Hanstholm og Traktormuseum på
Mors. På hjemvejen var vi simpelthen nødt til at holde pause hos Aagaards
Tekstil. Det blev til hele 3 ting på én gang. Et grønt Aagaards sjal, en to-
farvet brun Enkelt trøje i firkanter og sidst men ikke mindst en tre-farvet
Model Anne. Jeg har desværre ingen links med billeder af modellerne. Så
kik med her, der kommer billeder undervejs, som modellerne bliver lavet.
Det var et rigtigt godt og spændende besøg. Og jeg tror bestemt, vi vender
tilbage.

søndag den 20. juli 2008

Pokemon er et hit;-)

Pokemondillen er genopstået i vores lille familie. Pokemonspillene er
i brug igen. Pokemonafsnittene bliver set igen;-) Pokemonkortene og
de små Pokemonfigurer er fundet frem, de stod ellers bagerst i
skabet. Altsammen BARE fordi jeg hækler Pokemonfigurer. Togepi
er allerede færdig, som det ses på billedet og en ny figur er undervejs.
Se med her én af de nærmeste dage, hvilken figur det er ;-)

fredag den 18. juli 2008

Uglen Otto er flyttet ind;-)

Ja, det er rigtig nok;-) Uglen Otto er flyttet ind på sofaryggen i vores stue.
Han er da meget sød, synes I ikke?? Han har store opmærksomme øje i
min version, i opskriften har han næsten kun perleøjne.

Det er ferie, derfor er det tid til "pjattestrik". Så næste ting er på
hæklenålen;-) Det er Pokemon´en Togepi, her er lige et undervejs
billede.

onsdag den 16. juli 2008

Besøg hos DESIGNEREN;-)

I mandags var vi hos Marianne Isager i Tannisby. Hun er designeren
til rigtig mange af mine strikkede trøjer. Jeg blev vild med at strikke
i uldgarn for mange år siden. Det blev også til et lille indkøb denne
gang: Sommerblusen Fletninger. Der var andre modeller, som jeg
også var vild i varmen for at få lov til at strikke, bl.a. Zimbabwe i
rød/koks version, min er blå/lyseblå.
Der var også Sweet Heart variation, den kunne jeg også tænke mig at
lave, NÅR der bliver råd til opskrift og garn.

tirsdag den 15. juli 2008

Jazzen er godkendt;-)

Så er Jazzen i mål, endelig;-) Men jeg blev færdig inden feriestart, selvom
det var en ommer, det sidste ærme. Der er kommet lynlås i min udgave
istedetfor Hanne Falkenbergs idé med bindebånd. Den er strikket i
originalgarnet, hendes version 5, blå og brunlig mix. Den er bare go´ og
som altid er Hanne Falkenbergs opskrifter gode.

søndag den 6. juli 2008

Der var engang;-)


Ak, ja. Der var engang, hvor Jazz´en var færdig-) Altså, der manglede

lige lidt montering og en lynlås. MEN nu. Ja, da mangler der et ærme;-((

Det var fordi, det sidste ærme, var meget løsere end det første;-((

Det så nærmest ud, som om der var brugt forskellig størrelse pinde. Så

på den igen, ÆV. Men det var også ALT for tidlig og blive færdig. Hvad

skulle jeg dog få tiden til at gå med indtil fredag, hvor afslutningen egent-

lig var planlagt;-) Der er jo slet ikke andre ting, jeg kunne tænke mig at gå

i gang med, ti-hi.